Introkurser og brobygning

På Aalborg City Gymnasium har du mulighed for at prøve at være elev i gymnasiet i forbindelse med intro eller brobygning.

Et forløb på skolen giver dig en forsmag på den faglighed, der kendetegner gymnasiet. Du kommer til at møde fag, som du kender på forhånd, men også fag som er nye for dig. Vi vil gerne give dig et klart billede af, hvad det vil sige at være gymnasieelev både fagligt og socialt. 

I klassen møder du andre elever på intro eller i brobygning, og du får udleveret et program for de dage, du skal være på skolen. Der vil blive tilknyttet en studievejleder, så du kan få svar på alle dine spørgsmål. Du vil selvfølgelig også blive vist rundt på skolen, så du får et indtryk af stedet, ser faglokaler, bibliotek mv.

Forløbets indhold
Klimaforandringer er på alles læber i øjeblikket, og en masse spørgsmål rejser sig om hvorfor, hvem og hvordan? Vi tager emnet op på et gymnasialt niveau og forsøger at finde nogle af svarene igennem et tværfagligt forløb, hvor du vil blive introduceret til de forskellige fags metoder og deres bidrag til en større forståelse af begrebet klimaforandringer.

Hvorfor klimaforandringer:

  • Samfundsfag: Hvad gør vi politisk?
  • Matematik: Modeller/beregninger af klimaforandringer
  • Engelsk: Hvordan opleves klimaforandringer?

Har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte studievejledningen for en snak om dine muligheder: 

Telefon: 96 31 22 23
Mail: Studievejledningen@aacg.dk

Link til spørgeskema